Luna Cupido er et pseudonym da forfatteren også skriver i andre genrer, blandt andet for børn.
Luna - måne - repræsenterer månens skyggeside og det er i de skjulte skygger fantasierne trives. Cupido er fra den romerske mytologi , nok bedre kendt som Cupid, Amor eller Eros. Den lille fyr der skyder hjertepile efter folk for at vække deres interesse for det et andet menneske. Han er oftest beskrevet som kærlighedsgud, men måske er det mere begær han vækker med sine hjertepile.
Bag Luna Cupido gemmer sig en kvinde i 50'erne med forbindelse til swinger miljøet i Danmark. Hun har i flere år skrevet små skuespil til teaterforeninger, tekster til revyer og noveller, men Fem Frække Fantasier er en debutudgivelse udi den erotiske genre.