Gert Holm (født 1962) har både en teoretisk og praktisk baggrund for at arbejde med udvikling og forandringsprocesser i virksomheder. Han er uddannet plade- og konstruktionssmed på Pedershaab Maskinfabrik og maskintekniker fra Aalborg Tekniske Skole. Desuden har han en lederuddannelse med fokus på forandringsledelse fra Aalborg Erhvervsakademi.
Gennem hele sit arbejdsliv har Gert Holm både som ansat og som selvstændig konsulent haft fokus på udviklings- og forandringsmuligheder. Han var en del af det team, der udviklede den første gyllespreder af den type, der bruges i dag med buggy hjul og store ballondæk. Med den type blev det muligt at transportere mere gylle pr. gang og sprede det mere effektivt på markerne.
Gert Holm arbejdede i mange år med udvikling af specialmaskiner til industrien med fokus på at forbedre produktion og arbejdsgange. Han har blandt andet løst opgaver for kunder i minkbranchen, metalindustrien, slagteribranchen, køkkenfabrikker, B&O, Norsk Hydro og Valsemøllen. Siden har han inddraget det medmenneskelige element og arbejdet med personaleudvikling, produktionsoptimering, undervisning, konfliktløsning samt opbygning af Lean-produktioner.
Gert Holm er i dag ansat i en innovationsenhed på Aalborg Universitetshospital. Her arbejder han blandt andet med forbedring af interne arbejdsgange og produktudvikling. Det sker i et samarbejde med de interne klinikker og eksterne virksomheder i regionen.
Denne bog giver et bud på, hvordan vi kan få mere udvikling i vores virksomheder. Mennesker er kreative og kan ikke lade være med at forbedre verden, men vi stoppes i processen. Vi stopper os selv og hinanden.
Denne bog tegner et billede af, at drifts- og udviklingsopgaver grundlæggende...
Más información