Keld Berger Graugart blev født den 15. oktober 1951. Voksede op på Islands Brygge i København med en enlig mor og to søskende. Da han fik børn, voksede interessen for hans slægtshistorie, som han ville nedskrive og give videre til sine efterkommere, inden det hele forsvandt og blev glemt. Bøgerne skulle være let forståelige og informative. Det var ikke kun slægtshistorien der fangede ham, men også den samtids Danmarkshistorie som hans forfædre levede i, med de bipersoner, personligheder og historier der fulgte med på godt og ondt.
Forfatterens oldemors bror, Niels Møller Kromann, skrev Fanøs Historie og opnåede titlen Ridder af Dannebrog for sit værk. Hans tipoldefar red forrest med generalen ved alle de store slag under Slesvig-krigen 1848-1850. Hans mors fætter var frihedskæmper under krigen og opnåede også titlen, Ridder af Dannebrog for sin indsats. Efter at have udtømt slægtshistorierne fra Fanø, Nyboder og Humlebæk, slog han over i historiske romaner og senest en tidskalender om kongerækken.
En levende historisk roman om Danmark under besættelsen. Besættelsen, værnemagten, Frikorps Danmarks kampe ved østfronten - modstandsbevægelsen, Schalburg-, hipokorpset og gestapo`s borgerkrig med BOPA og Holger Danske, sabotager og bombardementer - fredsregeringen, ChrX, befrielsen...
Más información