Da jeg så dagens lys den 18/12 1945, var det allerede kold vinter. De våde tørv og det affaldstræ min far puttede i ovnen, kunne langtfra varme huset op, så noget af der første, jeg oplevede var bidende kulde. Om det var kulden eller min mors krigsoplevelser, der medførte, at jeg var en sky, nervøs og anderledes dreng, skal jeg lade være usagt. Den eneste trøst var den rare doktor Olsen, der kiggede over brillerne og lovede, at det skulle jeg nok vokse mig fra.
Det gik næsten som doktor Olsen havde lovet; forvandlingen skete i teenageårene, hvor jeg skiftede ham og blev udadvendt, modig og eventyrlysten; selvom jeg alligevel var lidt anderledes end mængden og stadig er det.
Da jeg fik et gammelt skrin af min søster Inge inden hendes død, vidste jeg bare, at der var ét gammelt falmet brev i et af skrinets skuffer. Men jeg opdagede ved et tilfælde at skrinet indeholdt endnu mere:
Min oldefars beretninger og ønsker.
Da jeg første gang så det, der var tilbage...
See more